Et æbleeventyr og en ny afhængighed

Et æbleeventyr

- og en ny alkoholafhængighed

Jeg er faldet pladask for det lille cideri Rakkerpak Cider, der ligger midt i Salling.

Rakkerpak Cider laver den skønneste (og vældigt vanedannende) cider. Men det var ciderentusiasmen og den gode iværksætterhistorie, jeg forelskede mig i.

Rakkerpak Cider er en fantastisk iværksætterhistorie. De to ildsjæle mødtes i en lille ciderklub og blev hurtigt enige om at danne et makkerskab og udfolde deres fælles brændende ønske om at lave cider. Sådan rigtigt.

Og lave god cider, det de hos Rakkerpak Cider!

Så god, at du finder Rakkerpak Cider på Restaurant Tri (med en michelinstjerne), for som restaurantchefen sagde: 'Det er den bedste danske cider, vi har smagt.'

Men som vi ved fra deltagerne i Løvens Hule, så kræver det penge at komme fra den gode ide, der udspringer af ren og skær interesse til man har etableret en rigtig virksomhed med CVR-nummer und Die Ganze Schweinerei. Jeg har hjulpet Rakkerpak Cider med forskelligt rådgivning - blandt andet i forbindelse med crowdfunding til finansiering af flasker til de gyldne dråber.

Gitte har hjulpet os helt fantastisk med at blive dem, vi er i dag! Den lækreste hjemmeside, strategiske overvejelser, markedsføringstiltag som PR og lækkerhed i vores virksomheds udtryk. Og masser af god sparring. Skamros lyder det måske som, men nøj, hvor har det hjulpet os! Så stor tak til dig, Gitte!

Maureen Sørensen, Indehaver, Rakkerpak Cider

Det har jeg hjulpet med

Det charmerende cideri og det ihærdige iværksætteri hjælper jeg på deres vej, så endnu flere kan få glæde af de liflige dråber.

Ud over sparring og rådgivning, så har jeg blandt andet lavet deres website Rakkerpak Cider og Rakkerpak Ciders brochure, du ser her. Brochuren af sat op grafisk af WNDRLND by Alices kyndige hænder.

Vil du vide mere om et samarbejde med mig?

Referencer

Vi havde Gitte tilknyttet i seks måneder i forbindelse med etablering af et nyt website på tre sprog. Gitte er en erfaren og professionel marketingskonsulent, som styrede projektet i mål inden for den aftalte tidsramme – og hun sparede os endda for en del penge.

Vi fik sideløbende god sparring på vores marketingaktiviteter. Gitte er en god kommunikator og har en god forretningsforståelse. Vores løsninger er højteknologiske vaskeanlæg, og Gitte evner at skabe overblik over komplekse budskaber og kommunikerer budskaberne i et tydeligt og letforståeligt sprog. Gitte 'gled' ubesværet ind i vores organisation og har været meget vellidt blandt medarbejderne. Hun er personlig og har god humor - det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Gitte, hun har mine bedste anbefalinger.

Michael Unnerup Jacobsen, Marketingschef, KSN Industri A/S

Rul til toppen