Case: KSN Industri
”Vi fik vores nye website i luften – vi sparede endda penge undervejs.”
KSN Industri havde behov for en mere professionel profil på deres website. Michael U. Jacobsen, der er salgsansvarlig hos KSN Industri, var godt i gang med arbejdet, da han og KSN Industris direktør indså, at de ikke selv overkom den ret tidskrævende opgave at få websitet færdigt.
Derfor kontaktede KSN Industri en freelancer, der kunne styre projektet i mål, uden de selv skulle investere mange timer i projektet.
"En marketing projektleder var det, der skulle til for at projektet kom i mål."
Michael U. Jacobsen beskriver udfordringen sådan her:
- Et nyt website var en større mundfuld, end vi havde forudset. Vi havde allerede været i gang nogle måneder, og vi var endnu ikke gået i gang med selve websitet.
- Vi var klar til at opbygge hjemmesiden, men vi var presset på tid. Derfor havde vi brug for hjælp til at styre projektet sikkert i mål, og helst fra en, der kunne overtage projektet uden det krævede en stor indsats fra vores side.
Løsningen: Dedikeret projektleder sikrer kontinuitet
Derfor indgik KSN Industri en aftale om en fast ugedag, hvor der blev arbejdet på websitet. Så var der både tid til de faste arbejdsopgaver, og samtidig var der kadence i websiteprojektet.
- Vi havde Gitte tilknyttet i seks måneder som projektleder for vores website, hvor hun kom fast i huset én dag om ugen. Hun fik et par timers introduktion til opgaven, og så var hun i gang.
Siderne på websitet blev opbygget i moduler, tekster blev sat ind, og der blev fundet billeder, der matchede hver tekst. Til slut blev websitet oversat til yderligere to sprog ved hjælp af translatører.
Fordelen: Taler sproget
Et website er meget andet end at kopiere tekster ind og finde billeder, der matcher. Et website skal være opsat korrekt teknisk, og det kræver en del viden – en viden, ingeniørerne hos KSN Industri ikke havde.
- Gitte talte det samme sprog som bureauet, og hun gjorde os opmærksom på nogle ting, som vi ikke vidste. Hun sørgede også for sikker overgang fra det gamle site til det nye, og hun fik sikret, at websitet blev seo-optimeret.
"Vi fik vigtig og faglig sparring af Gitte til at gennemskue fagtermer på fakturaer fra vores leverandør, så vi bedre kunne træffe de rette valg – og hun sparede os for en del penge."
Værdiskabelsen: Nyt website på 3 sprog
Michael U. Jacobsen beskriver KSN Industris gevinst ved samarbejdet sådan her:
- Det var en stor lettelse for os, da Gitte overtog projektet. Selvfølgelig skulle vi ind imellem hjælpe med opklarende spørgsmål, men vi slap for at drive projektet. Vi fik løbende en status, og projektet forløb planmæssigt; websitet var klar til aftalt tid.
"Gitte 'gled' ubesværet ind i vores organisation og har været meget vellidt blandt medarbejderne."
- Gitte er personlig og har god humor. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Gitte. Hun har mine bedste anbefalinger.
Sparring på marketingaktiviteter
Sideløbende med web-projektet brugte ledelsen også Gitte til sparring om deres marketingaktiviteter og ansættelse af en marketingassistent.
"Gitte er en god kommunikator og har en god forretningsforståelse. Vores løsninger er højteknologiske vaskeanlæg, og Gitte evner at skabe overblik over komplekse budskaber og kommunikerer budskaberne i et tydeligt og letforståeligt sprog."
Fakta
Jeg har hjulpet KSN Industri med:
- Projektledelsen ved lancering af nyt website i samarbejde med bureau
- Oversættelse af website til 2 sprog gennem translatører
- Sparring med ledelsen om marketingaktiviteter
- Hjælp til ansættelse af marketingassistent
- Oplæring af marketingassistent
Vil du vide mere om et samarbejde med mig?
Referencer
I vores indsats for at tiltrække og rekruttere de rette kandidater og kollegaer, har det været afgørende at Yggdrasils kultur er blevet kommunikeret tydeligt. Det er vi lykkedes med i tæt samarbejde med Gitte. Gitte har hjulpet os med at opbygge Yggdrasils employer brand, der afspejler vores værdier, og hun formidler budskaberne klart og tydeligt. Hun kommunikerer målrettet og i øjenhøjde til målgruppen og bruger samtidigt kommunikationen strategisk i rekrutteringsøjemed. Gitte har rigtigt meget erfaring og har hurtigt sat sig ind i hvem vi er, så jeg får god sparring på profiler, og hun hjælper mig med målrettet annoncering af vores stillingsopslag, på f.eks. LinkedIn.
Der er en rød tråd i alt vores kommunikation – det er især det, vi får ud af samarbejdet med Gitte. Vi får en del uopfordrede henvendelser fra interessante profiler, der finder og kontakter os. Det er uden tvivl et resultat af vores målrettede employer branding-indsats og et klart bevis for, at det virker. Har I brug for at tiltrække de rigtige kandidater, så kan jeg varmt anbefale at tage fat i Gitte.
Ann Sloth Hansen, People and Culture - Business Partner, Yggdrasil